Med 44 aktive licenser, én producerende guldmine og tre projekter på vej mod produktion er Kommune Kujalleq blevet epicenter for Grønlands mineralsektor. En komplet kortlægning af selskaber, licenser og udsigter.
Da den canadisk-islandske minevirksomhed Amaroq Minerals i november 2024 foretog den første guldstøbning ved Nalunaq-minen i Kirkespirdalen, markerede det mere end blot genåbningen af en gammel mine. Det var kulminationen på et årti, hvor Grønlands mineralsektor er gået fra at være et løfternes land til at blive et sted, hvor der faktisk graves i jorden.
I dag, i foråret 2026, er Sydgrønland epicenter for landets mineralske ambitioner. En komplet kortlægning af licensdata fra den grønlandske mineralmyndighed viser, at Kommune Kujalleq rummer 44 aktive minerallicenser fordelt på 24 selskaber fra ni forskellige lande. Fem af disse er udnyttelseslicenser – det højeste antal i nogen grønlandsk kommune – og yderligere 30 er efterforskningslicenser, der tilsammen dækker over 5.100 kvadratkilometer.
Men billedet er nuanceret. For hver succeshistorie er der et blokeret projekt og en juridisk tvist. Og for hver milliard kroner investeret udefra er der et lokalsamfund, der skal leve med konsekvenserne – på godt og ondt.
Amaroq: Fra guldmine til mineralimperium
Med et samlet licensareal på 3.187 kvadratkilometer er Amaroq Minerals og dets datterselskaber den suverænt største aktør i Sydgrønland. Selskabet, der er noteret på børserne i London, Toronto og Reykjavik, kontrollerer 14 efterforskningslicenser gennem sit joint venture Gardaq A/S samt den producerende Nalunaq-mine gennem Nalunaq A/S.
Nalunaq producerede omkring 6.600 ounces guld i 2025 – over forventning i et år, der primært handlede om at få processanlægget op at køre. For 2026 lyder guidance’en på 25.000 til 35.000 ounces med en head grade på 14-15 gram per ton. Når anden fase af flotationsanlægget er fuldt kommissioneret i andet kvartal, forventes recovery-raten at stige fra omkring 60 procent til op mod 95 procent.
I januar 2026 underskrev Amaroq en IBA-aftale – en »Impact Benefit Agreement« – med Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq. Aftalen sikrer, at en del af værdien fra minedriften tilfalder det grønlandske samfund.
Men Amaroq er langt mere end en guldmine. Gardaq-joint venturet, hvor Amaroq ejer 51 procent og den London-baserede fond GCAM ejer 49 procent, driver en ambitiøs efterforskningsportefølje. Ved Stendalen, 60 kilometer nordøst for Nalunaq, borede selskabet 4.773 meter i 2024 og identificerede en 140 meter bred dissemineret sulfidzone i en seks kilometer bred intrusion – en geologisk signatur, der minder om den gigantiske Voisey’s Bay-mine i Labrador.
I november 2025 annoncerede Amaroq et nyt fund: Ilua-pegmatitzonen på Nunarsuit-licensen indeholder sjældne jordarter med grader op til 2,31 procent TREO. Mineraliseringen er hostet i monazit – en mineralogi, der typisk er nemmere at processere end de mere komplekse forekomster andre steder i Sydgrønland. Scout-boring er planlagt til foråret 2026.
I oktober 2025 rapporterede selskabet desuden et nyt guldfund ved Q-North Ridge på Vagar-licensen med grader op til 28,6 gram per ton guld over en to kilometer lang struktur – et potentielt fremtidigt satellit-feed til Nalunaq-anlægget.
Tanbreez: Pilot plant i Qaqortoq
Ved Kringlerne, ikke langt fra Qaqortoq, ligger Tanbreez-projektet – en af verdens største kendte forekomster af tunge sjældne jordarter. Projektet ejes primært af det NASDAQ-noterede amerikanske selskab Critical Metals Corp med 92,5 procent af aktierne.
I januar 2026 igangsatte Critical Metals konstruktionen af et pilot plant i selve Qaqortoq by. Anlægget, der bygges af den lokale entreprenør 60° North Greenland, forventes færdigt i maj 2026. Selskabet har samtidig købt et hus i Qaqortoq, der skal fungere som permanent kontor – et konkret tegn på, at aktiviteten ikke blot er papirprojekter.
Ressourcen er på 44,9 millioner tons malm med et gennemsnitligt TREO-indhold på 0,37-0,39 procent. Bemærkelsesværdigt er det høje indhold af tunge sjældne jordarter – omkring 27 procent af det samlede REE-indhold – samt tilstedeværelsen af gallium med 90-100 ppm, et metal, der er kritisk for halvlederindustrien.
Allerede nu er 75 procent af den forventede koncentratproduktion dækket af offtake-aftaler, herunder en 10-årig aftale med det amerikanske selskab Ucore. Kommerciel produktion er planlagt til senest december 2028 med en initial kapacitet på 85.000 tons REE-oxid om året.
| FAKTABOKS: Licensoversigt Sydgrønland |
| Kilde: GEUS WFS / Govmin.gl — Hentet 18. marts 2026
NØGLETAL Aktive licenser i alt: 44 (5 udnyttelse, 30 efterforskning, 9 andre) Aktive selskaber: 24 fra 9 lande Samlet licensareal: ~5.100 km² UDNYTTELSESLICENSER (5) MIN 2003-05 Nalunaq A/S — Guld — 37,8 km² — PRODUCERENDE MIN 2020-54 Tanbreez Mining Greenland A/S — REE — 18 km² — KONSTRUKTION MIN 2026-03 Greenland Graphite A/S — Grafit — 72,6 km² — LICENSERET (dec. 2025) MIN 2025-63 Greenland Anorthosite Mining A/S — Anorthosit — 51,5 km² — LICENSERET (maj 2025) MIN 2014-21 Greenland Ruby A/S — Rubiner — 17,4 km² — PRODUKTION (sæson) STØRSTE EFTERFORSKNINGSPORTEFØLJER Gardaq A/S (Amaroq 51%) — 8 licenser — 2.719 km² — Cu, Ni, REE Disko Exploration Ltd (80 Mile Plc) — 1 licens — 920 km² — Au, basemetaller Nalunaq A/S (Amaroq 100%) — 6 licenser — 468 km² — Au BLOKERET Kvanefjeld/Kuannersuit (MEL 2010-02) — Energy Transition Minerals — REE/uran — Blokeret af uranforbud 2021; voldgift henvist til domstole okt. 2025 |
Amitsoq: EU’s strategiske grafitprojekt
På Amitsoq-øen, omkring 20 kilometer nord-nordøst for Nanortalik, ligger en af verdens højest-gradige grafitforekomster. I juni 2025 fik projektet status som »Strategic Project« under EU’s Critical Raw Materials Act. I oktober fulgte et lån på 5,2 millioner euro fra Danmarks eksportkreditagentur EIFO. Og den 8. december 2025 underskrev GreenRoc Mining en 30-årig udnyttelseslicens med Naalakkersuisut – den tredje udnyttelseslicens udstedt i Grønland i 2025.
Ressourcen er på 23 millioner tons med en gennemsnitlig grafitkoncentration på over 20 procent – exceptionelt høj efter globale standarder. Produktionen forventes at starte i 2028 eller 2029 med en årlig kapacitet på omkring 80.000 tons grafitkoncentrat.
GreenRoc har indgået en samarbejdsaftale med det norske batteriselskab Morrow Batteries om at udvikle en forsyningskæde for aktivt anodemateriale. I marts 2026 forventes pilotmøller leveret fra Kina til selskabets facilitet i Hørsholm nord for København.
Kvanefjeld: Juridisk limbo
Få kilometer fra Narsaq ligger Kuannersuit-bjerget – hjemsted for Kvanefjeld-projektet, verdens næststørste kendte REE-forekomst med en ressource på omkring én milliard tons malm. Men malmen indeholder også uran, og i 2021 vedtog Inatsisartut et forbud mod minedrift, der udleder radioaktivt materiale med en koncentration over 100 ppm.
Det australske selskab Energy Transition Minerals har nægtet at acceptere afgørelsen. I 2022 anlagde selskabet en voldgiftssag mod Grønlands og Danmarks regeringer med krav om erstatning på op til 11,4 milliarder amerikanske dollars – næsten fire gange Grønlands årlige BNP.
I oktober 2025 afviste voldgiftspanelet i København sin egen jurisdiktion over centrale dele af sagen og henviste spørgsmålet om licens til de grønlandske domstole. Panelet fastholdt dog, at eventuelle erstatningskrav for kontraktbrud kan behandles i voldgift, når domstolene har talt. Den nye koalitionsregering under Jens-Frederik Nielsen har bekræftet, at uranforbuddet står ved magt.
De øvrige aktører
Bag de store navne gemmer sig en række mindre, men ikke uvæsentlige aktører. Det australske Eclipse Metals driver efterforskning ved det historiske Ivittuut – verdens eneste kommercielle kryolitmine, der var i drift fra 1865 til 1987. Selskabet har påvist en JORC-ressource på 89 millioner tons med 6.363 ppm TREO ved Grønnedal-prospektet og gennemførte 1.208 meter boring i 2025. I november engagerede Eclipse det amerikanske lobbyistfirma BGR Group for at positionere projektet i Washington.
Det britiske Alba Mineral Resources erhvervede i oktober 2025 en 25,5 procent andel i Motzfeldt-projektet med en earn-in til 51 procent. Projektet, der opereres af Elemental Rare Metals, fokuserer på niobium, tantal, zirkonium og sjældne jordarter. Mineralogisk testwork blev afsluttet i februar 2026.
Greenland Ruby A/S – ejet af det norske LNS Group – driver sæsonbaseret rubinminedrift ved Aappaluttoq under udnyttelseslicens MIN 2014-21. Selskabet producerer unikke grønlandske rubiner med en karakteristisk geologisk signatur, der kan spores og certificeres.
Og så er der Greenland Anorthosite Mining, der i maj 2025 fik tildelt en udnyttelseslicens for anorthosit – et nichemineral, der bruges som titaniumdioxid-substitut i maling og coatings.
| FAKTABOKS: Selskaberne i Sydgrønland |
| BØRSNOTEREDE SELSKABER
Amaroq Minerals Ltd — AMRQ (AIM/TSX-V/NASDAQ Iceland) — Canada Critical Metals Corp — CRML (NASDAQ) — USA GreenRoc Mining Plc — GROC (AIM) — UK Energy Transition Minerals — ETM (ASX) — Australien Eclipse Metals Ltd — EPM (ASX) — Australien Alba Mineral Resources — ALBA (AIM) — UK 80 Mile Plc — 80M (AIM) — UK (tidl. Bluejay Mining) PRIVATE SELSKABER Greenland Ruby A/S — LNS Group (Norge) Greenland Anorthosite Mining A/S — Grønland Greenland Gold SRO — Tjekkiet Elemental Rare Metals Ltd — UK (Motzfeldt-operatør) JOINT VENTURES Gardaq A/S — 51% Amaroq / 49% GCAM LP (UK) — GBP 18 mio investeret 2023 |
Infrastrukturens rolle
Ingen af disse projekter ville være mulige uden den infrastruktur, der nu er ved at falde på plads. Den 16. april 2026 åbner Qaqortoq Airport – en milepæl i Sydgrønlands historie. Den nye lufthavn med sin 1.500 meter lange landingsbane erstatter den aldrende amerikanske base i Narsarsuaq, der har betjent regionen siden Anden Verdenskrig.
For mineselskaberne betyder det nemmere adgang til arbejdskraft, udstyr og ekspertise. Air Greenland starter flyvninger fra åbningsdagen, og Icelandair har annonceret en sæsonrute fra 2. juni. En dybvandshavn i Qaqortoq er ligeledes på tegnebrættet med dansk finansiering.
Perspektiv: Mellem momentum og modstand
Grønlands mineralsektor har i årevis lidt under et omdømme som »altid ti år fra produktion«. Men noget er ved at ændre sig. Nalunaq producerer guld. Tanbreez bygger et pilot plant. Amitsoq har fået sin licens. Og den geopolitiske kontekst – med USA’s åbne interesse i Grønland, EU’s jagt på råstofsikkerhed og Kinas dominans over sjældne jordarter – har skabt en momentum, som ikke har været set før.
Samtidig er der stadig enorme udfordringer. Kvanefjeld-sagen viser, hvor vanskeligt det kan være at balancere økonomisk udvikling med miljøhensyn og lokal modstand. De små lokalsamfund i Kommune Kujalleq – Qaqortoq med 3.000 indbyggere, Nanortalik med 1.350, Narsaq med 1.400 – skal kunne absorbere tilstrømningen af arbejdere, kapital og forandring uden at miste deres identitet.
Og så er der det simple faktum, at minedrift i Arktis er dyrt og risikabelt. Guldprisen kan falde. Råvarepriserne svinger. Selskaber kan løbe tør for kapital. Ingenting er garanteret.
Men for første gang i lang tid er der faktisk noget at se – ikke blot på papir, men i jorden, i havnene og i de bygninger, der skyder op i Qaqortoq. Sydgrønlands mineralske fremtid er måske endelig ved at blive nutid.